Logo for denne hjemmeside

Familie fra overklassen

Overklassen

Familie fra den højere middelklasse

Den højere middelklasse

Familie fra middelklassen

Middelklassen

Familie fra arbejderklassen

Arbejderklassen

Person uden for arbejdsmarkedet

Uden for arbejdsmarkedet

2.903.000
kroner tjener en person fra overklassen i gennemsnit om året
1 ud 3
der vokser op i en familie uden for arbejdsmarkedet er i samme klasse som voksen
41
procent af middelklassen er offentligt ansat

Overklassen

Overklassen udgør omkring 45.600 personer. Det svarer til 1,8 procent af den 18-59-årige befolkning i Danmark. En person i overklassen tjener i gennemsnit 2,9 millioner kroner om året før skat. Mange er selvstændigt erhvervsdrivende, topledere eller højtlønnede specialister. Det forudsætter nemlig en indkomst på over 1,2 millioner kroner at være med i den eksklusive klub, vi kalder overklassen.

Overklassen er vokset kraftigt over de seneste årtier i takt med, at indkomstuligheden er steget. Deres familier udgør nu 3,6 procent af familierne i det danske klassesamfund. Børn, der fødes ind i overklassen, har samtidig de bedste kort på hånden helt fra livets start. De har en højere fødselsvægt, og de trives i skolen blandt klassekammerater, der ligner dem selv. De får de højeste afgangskarakterer, og de ender langt oftere selv i overklassen som voksne, end deres jævnaldrende.

Familie fra overklassen

Den højere middelklasse

Den højere middelklasse består af akademikere og højtlønnede specialister. I alt består klassen af 382.000 personer. Det er den klasse, der har oplevet den kraftigste vækst over de seneste årtier som følge af, at flere og flere tager en lang videregående uddannelse, mens stigende indkomstulighed også har betydet en stigning i antallet af personer tilhørende den højere middelklasse.

Den højere middelklasse ligner på en række områder overklassen. De to klasser udgør tilsammen eliten.

Sammenlignet med overklassen har den højere middelklasse ikke de samme økonomiske muskler og samme økonomisk kapital. Til gengæld har den kulturel kapital, som tydeligt kommer til udtryk, når man betragter børnenes skolegang. Deres trivsel, testresultater og afgangskarakterer peger i samme retning. Halvdelen af børnene fra den højere middelklasse gennemfører en lang videregående uddannelse som voksne.

Familie fra den højere middelklasse

Middelklassen

Middelklassen består af beskæftigede, der har en mere almindelig indkomst og oftest en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Det gælder for eksempel pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker, selvstændige og personer med ledelsesansvar. Middelklassen består af 644.000 personer. Dermed udgør de hver fjerde person i klasserne.

Middelklassen placerer sig på en lang række socioøkonomiske markører midt i klassesamfundet, hvad enten det gælder indkomst, formue, børnenes skolepræstationer,  social arv, sundhedstilstand eller bolig. Middelklassen skiller sig dog ud i forhold til de andre klasser målt på beskæftigelse. 41 procent af middelklassen er offentligt ansat. Det er den højeste andel blandt klasserne. Her arbejder middelklassen typisk inden for undervisning, sundhed og sociale institutioner.

Familie fra middelklassen

Arbejderklassen

I arbejderklassen indgår de faglærte og ufaglærte arbejdere. De er den suverænt største gruppe i det danske klassesamfund, hvor fire ud af ti er i arbejderklassen. Men det er faktisk langt færre end før i tiden. Skruer vi tiden tre årtier tilbage var det seks ud af ti, der tilhørte arbejderklassen.

I kraft af sin størrelse favner arbejderklassen bredt på tværs af arbejdsmarkedet. Det er industriteknikeren, håndværkeren, social- og sundhedsassistenten, chaufføren, butiks- eller rengøringsassistenten - for bare at nævne et par stykker. Arbejderklassen indeholder derfor også store forskelle, da spændet mellem faglærte og ufaglærte arbejdere målt på indkomst og jobsikkerhed er blevet større med tiden.

Hvor arbejderklassen tidligere var bredt repræsenteret på tværs af landet og særligt vest for København, er arbejderne nu kommet i mindretal i og omkring de store byer.

Familie fra arbejderklassen

Uden for arbejdsmarkedet

Der er en gruppe af mennesker, der befinder sig langvarigt uden for arbejdsmarkedet, og som derfor hverken indgår i overklassen, den højere middelklasse, middelklassen eller arbejderklassen. I dag er hver femte i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet i størstedelen af året og er samtidig ikke under uddannelse. Det svarer til omkring en halv million personer.

Gruppens størrelse svinger i høj grad med udviklingen i de økonomiske konjunkturer. I opgangstider bliver der færre, der befinder sig langvarigt uden for arbejdsmarkedet, mens antallet stiger i nedgangstider. Det så man for eksempel i kølvandet på finanskrisen.

Opgjort på familier er det 12 procent, der befinder sig langvarigt uden for arbejdsmarkedet. For børnene i disse familier, er der tale om svære opvækstvilkår. Det kan ses på præstationerne i skolen og senere i voksenlivet. Knap hver tredje af børnene ender selv langvarigt uden for arbejdsmarkedet.

Person uden for arbejdsmarkedet

Hvilken klasse tilhører du?

Klik dig gennem en række spørgsmål og find ud af, hvilken klasse du selv tilhører.

Fem socialklasser

Få mere viden

Lærling

Der er store forskelle på levevilkårene for de sociale klasser på stort set alle livets områder. Vores indkomst, vores børns karakterer i skolen, vores sundhedstilstand og vores risiko for at miste jobbet - selv vores valg af ægtefælle - hænger sammen med vores uddannelse og klasse.

Vinuder i boligblok

De sociale klasser er ikke fordelt ligeligt ud over danske byer og resten af landet. Der er tilmed sket store ændringer i forhold til, hvor klasserne bor. På denne side kan du se, hvor de forskellige klasser i Danmark bor, og hvordan bosætningsmønstrene har udviklet sig over tid.

Gå på opdagelse i vores dataunivers

Du har mulighed for selv at dykke ned i vores store dataunivers om de sociale klasser. Vi har samlet en stor mængde af statistisk materiale, som bliver præsenteret i grafer og tabeller. I vores dataunivers om de sociale klasser kan du også hente datamaterialet, så du selv kan arbejde videre med det i dit foretrukne statistikprogram.

Data visualiseret

Besvar opgaver

Vi har udarbejdet undervisningsmateriale til gymnasier og andre uddannelser om social differentiering og klasseforskelle i Danmark. Materialet består af redegørende, analyserende og diskuterende opgaver, som er opdelt i fire temaer.

Tømrer laver tag

Ordet ”klassesamfund” kan måske lyde gammeldags, men Danmark er stadig et klassesamfund. Der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren, skolelæreren og rengøringsassistenten tjener. Og der er stor forskel på, hvilken uddannelse de har, hvor de bor, hvilken type bolig de bor i, hvor tit de går til lægen, og hvilke muligheder deres børn har.

Unge lærlinge på værksted

Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn overtager i dag ikke længere deres forældres gård eller virksomhed. Men det betyder ikke, at social arv er fortid. Slet ikke. Er man opvokset i arbejderklassen, er der stor sandsynlighed for, at man selv bliver arbejder.

Isbjerget i Aarhus Ø

Gennem de senere år er der blevet talt meget om "Udkantsdanmark" i den offentlige debat. Mens nogle af provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen og antallet af virksomheder i storbyerne. Når man kigger ned over Danmarkskortet, er der en tendens til, at de højere klasser primært bor dér, hvor der er job og vækst.

Villaer

Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 3,4 gange mere end en person fra arbejderklassen. I 2021 var indkomstforskellen vokset til 5,0. Samtidig med ændringen i det økonomiske styrkeforhold, er der også sket en geografisk opdeling af klasserne.